Træning
I træningscenteret har vi et bredt udvalg af faciliteter til styrke, funktionel og -balancetræning.
Vores træningscenter
Fysioterapeuten tilpasser øvelserne individuelt til dig. Øvelserne tager udgangspunkt i dine egne mål og i de vurderinger, vi i fællesskab har foretaget ud fra den fysioterapeutiske undersøgelse.
Du arbejder derfor med dine specifikke funktionsnedsættelser. Det kan være nedsat gangdistance, nedsat styrke eller nedsat bevægelighed i et bestemt led. Smerter er også et stort fokusområde i vores træningscenter.
I træningscenteret tilbyder vi både hold og individuelle forløb. Begge med høj grad af personlig supervision, sygdomsundervisning og faste øvelser, som vi tilpasser jævnligt. Dette giver sikkerhed, kvalitet og rutine, hvilket er vigtigt for at få effekt af din træning.
Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for dig i din hverdag – at sørge for at du rykker dig fra A til B og at du får arbejdet med de ting, du gerne vil ændre i din hverdag.
Vores træningscenter er både til dig, der er nybegynder men også til dig, super-motionisten, der har brug for sparring og supervision, for at nå nye mål.
Vi tilbyder en lang række hold, fx styrketræning i maskiner, parkinsonhold, general træning, ryghold, fys-guided yoga hold, vægttabshold, funktionel træning, GLAD-hold, og meget mere.
Fysisk aktivitet forebygger for tidlig død og en række sygdomme - bl. a. hjertekar- sygdomme, type-2 diabetes, det metaboliske syndrom og tyktarmskræft - som er hyppige i den danske befolkning. Derudover er den mere strukturerede fysiske træning en effektiv behandling af mange sygdomme.
Priser
Gilleleje Fysioterapi følger overenskomsten for Danske autoriserede fysioterapeuter. Se takstskilt og holdtræning.
Der tilbydes træning under den vederlagsfri ordning.
Vi har mange hold fordelt på ugens dage, du kan høre hvornår der er ledige pladser ved at give os ét kald.
KONTAKT OS